Lyserødt hold
  • Registrer

 

Lyserødt hold er et åbent hold og alle er velkommen til at deltage i træningen. Det forventes dog, at man kan løbe 10 km. på under 52 minutter i konkurrencetempo, og at man kan løbe minimum en time uden pause.

Vi løber hele året, og træningen foregår mandag, onsdag og fredag. Der løbes almindeligvis fra Espergærde Hallen, men der kan lejlighedsvis også løbes ud fra andre steder.
Træningen er fordelt således:
Mandag løbes roligt løb med tempo ca. 5:30 pr. min. 
Onsdag løbes intervaller, bakketræning m.m. 
Fredag løbes let løb, tempotræning hastighed ca 5:00.

Søndag løbes de lange ture med henblik på deltagelse i halv- og helmarathon. Træningen om søndagen vil nogle gange foregå uden for lokalområdet, hvor vi efter træningen hygger med kaffe og hjemmebag. Vi kører ud i de biler, der er til rådighed.

Træningen foregår i en hyggelig stemning, hvor der bliver talt og grint meget. Træningen er målrettet, således at vi kan krone den med deltagelse i forårets og efterårets halv- og helmarathon, Eremitageløbet, Esrum sø rundt m.m, hvor deltagelsen ofte er vigtigere end sluttiderne.

 

Kontakt

For yderligere information kan man kontakte:

Niels Henrik Pedersen

Tlf.: 30 51 68 82
mail: lyseroedthold@puls3060.dk