Indhold
Skoven-er-grøn-tur
Alle hold aftaler at mødes et sted i en skov den første søndag i maj. Der bliver løbet, og der spises frokost eller brunch.
Løbeskolen
Klubben byder alle, som gerne vil begynde at løbe, velkommen. Alle bliver på en stille og rolig måde indført i løbeuniverset i løbet af 12 uger. Vi går langsomt frem for at undgå skader.
Royal Run
Mange medlemmer går sammen om at deltage i det store motionsløb.
Fredagsbar
Med mellemrum bliver der budt på et lille traktement en fredag efter løbetræning.
Fællestræning
Den første onsdag i næsten hver måned træner alle hold sammen. Holdene er på skift ledere af fællestræningen.
E-løbs-træning
I løbet af september tager alle, som har lyst, til Dyrehaven og løber e-løbs-ruten. Efter turen indtages den medbragte mad.
Halloweenløbet
I slutningen af oktober afholder klubben et Halloweenløb for alle voksne og børn. Det er en 5 km rute med små lamper og uhyggelige overraskelser.
Foredrag
Klubben afholder normalt flere foredrag i løbet af vinterhalvåret – næsten altid løberelaterede.
Trænerfest
Bestyrelsen er hvert år vært ved en middag for klubbens trænere. De yder en meget stor indsats i klubbens daglige arbejde. Hver uge besætter de omkring 20 træningspas.
Krea
Med jævne mellemrum i løbet af vinterhalvåret mødes flere medlemmer til fælles hygge omkring strikning og håndarbejde.
Vinløb
Et lille hyggeligt løb kun for klubbens medlemmer. På ruten møder deltagerne flere “vinslotte”.
Nytårsløb
Nytårsaftensdag mødes hele klubben til fælles løb og fotografering. Efter løbet ønsker vi hinanden godt nytår